Forældrebetalt frokostordning og økologisk mad 3 gange om dagen
Vi har ansat en dygtig kosteneansvarlig i afdeling 2, som laver økologisk mad fra bunden 3 gange om dagen. Til formiddag får vi lækre nybagte boller, til frokost rugbrød eller varmt mad og til eftermiddag frugt og brød eller for eksempel smoothies.
I afdeling 4 er der ligeledes ansat en dygtig køkkenassistent som hverdag forbereder lækker økologisk frokost fra Fru Hansens Kælder. Der serveres enten varm mad eller rugbrød til frokost. Til formiddag får vi boller med smør og om eftermiddagen får vi frugt og brød
Mange børn er i institution en stor del af dagen og spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider her. Sund, mættende og velsmagende mad og gode måltidsoplevelser i institutionen har derfor stor betydning for børns sundhed og trivsel. Måltiderne skaber grobund for læring. Med gode rammer om måltiderne kan børn udvikle deres spisevaner, praktiske kompetencer og kritiske bevidsthed, og de kan indgå i et socialt fællesskab med de voksne og hinanden.
I Børnehuset Guldsmeden arbejder vi med børnenes nysgerrighed og modighed ved, at italesætte menuen og udfordre børnenes smagsløg ved, at de ved hvert måltid får smagt på nye madvarer. Vi gør brug af udtrykket at være ’madmodig’, og når man har smagt på maden er det ok at sige fra overfor mere. Vi tilbyder vand til frokostmåltidet efter sundhedsstyrelsens anvisning.